Alt kan købes for penge

Spanien tabte den første kamp i VM, imod al forventning. Så da vi satte os til rette for at se kampen  mod Honduras i mandags, var vi nervøse. Skulle europamestrene forlade verdensmesterskaberne efter bare to kampe?

I kampens 17. minut scorer David Villa det første mål, så er vi i salveten og ånder lettet op.  1-0, ikke ringe.

Kilde: AP

I begyndelsen af anden halvleg får vi igen nervøse knopper. 1-0 kan nemt gå hen at blive til uafgjort. Og så ville det være ude med os.

I 57. minut gør Villa det igen. Mååål og… hvad er den af? Triumferer manden ikke som en tyrefægter?

For at fejre målet gør Villa en usædvanlig gestus, noget som han aldrig før har gjort, han hilser publikum som en sejrende toreador. OK, det ser rigtig godt ud, typisk spansk, måske er det derfor, han gør det, det er måske en tribut til den tidligere Barcelona-spiller Luis Enrique, som også stoltserede over sine mål på den måde… hm.

Vi vinder kampen! Spanien går videre i VM.

Men medierne beskæftiger sig ikke nær så meget med selve sejren som med Villas tyrefægterpositur.

Sportsavisen Marca hævder, ifølge mere eller mindre troværdige kilder, at Barcelona-tilhængerne ikke bryder sig om det, på grund af den omstridte lov om at forbyde tyrefægtning i Catalonien. Men nu raser diskussionen på mange fronter – tilhængere over for modstandere af tyrefægtning, tilhængere af Cataloniens selvstændighed, nationalister, spaniolister, der er modsætninger nok at piske op.

Til syvende og sidst er det helt hen i vejret, for i det øjeblik, Villa scorede det mål, der gav landsholdet håb om at blive i VM, kredsede hans tanker såmænd om en McDonalds-reklame.

David Villa er hovedpersonen i en reklamekampagne for McDonalds, hvor han laver boldtricks med en burger-pose formet som en bold. I det øjeblik han scorer, fejrer han det ved at hilse “tilskuerne” med et McDonaldsglas i hånden muligvis på samme måde, som en tyrefægter ville hilse sine tilhængere rundt om arenaen muligvis, som Villa selv hævder, en skål til ære for tilskuerne. Kampagnens slogan lyder: Celebra igual que Villa, sus goles en SudÁfrica (Gør som Villa, når I fejrer hans mål i Sydafrika).

Spilleren scorer mål, løber rundt på banen, og hans tanker går ikke ud til de spanske tilhængere, der jubler og hopper i vejret af glæde over landsholdets sejrrige spil, mens de synger Villas navn, heller ikke til holdkammeraterne, der har kæmpet hele kampen for denne anden målchance, ej heller til familien i Asturien, der følger knægtens præstationer via TV. Nej, han holder hovedet koldt, husker, hvem der betaler ham, og fejrer målet nøjagtig som i reklamen, så dens slogan bliver opfyldt.

Vi ved jo godt, at fodbold er business, men alligevel er vi skuffede. Vi føler os jo som en nation, mens vi overværer kampen, og tænker, at dem dernede på banen er vores repræsentanter, at sejren er ærefuld for vores land, – men nu er det som et slag i ansigtet at se, at spillerne er der slet og ret for pengenes skyld, drevet af den tarveligste grådighed. Det er ikke nok med millionkontrakter hos hjemmeholdene (Villa har lige skrevet en kontrakt på 7 millioner euros om året med Barcelona), det er for lidt, at den spanske fodboldunions bonus’er for vundne kampe og målscoringer er de højeste i verden, nej, nej, man må holde hovedet koldt, mens det indre kasseapparat løber løbsk, fordi man fejrer sit mål på den måde, som sponsorerne har bestemt.

Alt kan købes for penge.

Til næste VM skulle vi måske erstatte nationalmelodien med “I’m lovin’ it”, men selvfølgelig kun hvis der først bliver betalt ved kasse 1.

Kilder:
http://blogs.elpais.com/trending-topics/2010/06/mcdonalds-patrocina-los-goles-de-espana.html
http://es.eurosport.yahoo.com/23062010/47/mundial-2010-carnaza-celebraciones-villa.html
http://www.puromarketing.com/9/7502/la-publicidad-salta-terreno-juego-durante-mundial-goles-villa.html
http://www.latrinchera.org/foros/showthread.php?29316-Gesto-por-celebraci%F3n-de-Gol-obra-de-Mac-Donald.
http://www.youtube.com/watch?v=px74ALDIZ1g

Ordskred

Mediemaskinen forvandler medfølelse til hån

Jyllandsposten online bringer d. 24. juni en uhyggelig overskrift: »Spansk minister håner togofre«.
Ordvalget i artiklen underbygger billedet af en nærmest skadefro moralprædikant. Jeg citerer ordret:

»De skulle have vidst bedre. “Man går aldrig, aldrig, aldrig over togspor”. Sådan siger den spanske minister for togsikkerhed, Jose Blanco (…) “Alt tyder på slendrian,” siger ministeren, der‚ ifølge nyhedsbureauet AP‚ håber, at tragedien vil få andre passagerer til at forstå, at de skal overholde reglerne. « Citat slut.

Hvad er det så, der står hos AP – Associated Press ? Jeg citerer:

»Development Minister Jose Blanco denied claims the underpass was poorly marked, and insisted that passengers should have known that “you never, never, never cross the tracks.”

“Everything pointed to negligence,” Blanco added, saying he hoped the tragedy would make riders understand that they must obey station rules.«

AP skildrer altså Blanco som en, der peger på, at regler må overholdes, men ikke som en iskold udeltagende skolemester. Læg mærke til, at der bruges ordet “tragedie” om ulykken.

Lad os nu se på de spanske mediers beretninger om, hvordan ministeren og regeringen handlede og udtalte sig.

Fuente: La Sexta noticias

Det drejer sig om den værste spanske togulykke i syv år. Lidt før midnat onsdag d. 23. juni havde mange mennesker taget lokaltoget ud for at fejre Sankt Hans i den populære badeby Castelldefels sydvest for Barcelona.

Der er en tunnelpassage fra perronen over til stranden, men det var mørkt, passagen var muligvis ikke klart afmærket – og der var kø. Så mange passagerer valgte at gå lige over togsporet. I det samme kom et gennemkørende Alaris-intercity-tog. Det ramte 30-40 mennesker, og 12 blev dræbt. Hovedparten af de berørte er fra Sydamerika.

Spaniens regeringschef udtrykker torsdag sin deltagelse med de efterladte og lover, at regeringen vil støtte de sårede.

Minister for erhverv og offentlige arbejder, José Blanco udtrykker sin medfølelse og solidaritet med ofrene og deres familier, og begiver sig til Castelldefels for at møde de efterladte og de sårede på hospitalet.

Han vil iværksætte en undersøgelse, der skal opklare alle omstændigheder ved ulykken. Men han siger, at alt tyder på, at det skyldes uforsigtighed, idet man ikke har benyttet den underjordiske passage, men er gået direkte over sporet, noget der er totalt forbudt. “Vi ved allesammen, at man ikke kan gå over en motorvej, og man må være lige så forsigtig med togspor”.

Dette udsagn har Jyllandsposten via AP’s referat gjort til, at ministeren håner ofrene. Ikke et ord om hans kondolence og omgående deltagelse på ulykkesstedet! Hvordan havde det set ud, hvis Jyllandspostens redaktion havde haft direkte adgang til spanske medier?

Kilder:
http://www.elmundo.es/elmundo/2010/06/24/barcelona/1277333218.html
http://www.20minutos.es/noticia/746340/0/blanco/imprudencia/castelldefels/
http://www.elpais.com/videos/espana/Blanco/accidente/produjo/causa/imprudencia/cometida/parte/victimas/elpepunac/20100624elpepunac_9/Ves/#
http://hosted.ap.org/dynamic/stories/E/EU_SPAIN_TRAIN_FATALITIES?SITE=ALMON&SECTION=HOME&TEMPLATE=DEFAULT

http://jp.dk/udland/europa/article2109005.ece

Dem der trækker i trådene

Jeg er stadig målløs og min mave krymper sig af harme, efter at jeg endnu en gang har konstateret, hvor let det er at manipulere med os menige borgere. Vi har opnået en fantastisk adgang til information, og så er det oprørende at se, hvordan den i dag bruges imod os, for at bestemte økonomiske eller politiske grupper kan nå deres mål. Mål, som for resten er særdeles enkle, nemlig at tjene flere penge og/eller opnå større magt.

CNC – “Comisión Nacional de la Competencia”, som skal kontrollere konkurrencen på det spanske marked, har afsløret, at den stigning i fødevarepriserne, der fandt sted i Spanien i det sidste tredjedel år af 2007 ikke udelukkende skyldtes en stigning i råvarepriser. Bag de omtalte prisstigninger lå en aftale mellem fødevareindustriens organisationer om at gennemføre en pressekampagne, der kunne retfærdiggøre en generel stigning i priserne, og dermed højere profit til dem.

I tre måneder gik producentorganitionerne sammen om at udsende pressemeddelelser, hvor man omtalte prisstigninger for diverse råvarer, og følgelig forudså, at det ville betyde højere priser for visse produkter. På den måde formidlede man den opfattelse, at priserne uundgåeligt måtte stige, og forbrugerne blev forberedt på at acceptere det. Man lod Sorteper gå videre: det var ikke fødevareindustrien, der var skyld i prisstigningerne, nej, de var simpelthen nødt til at hæve priserne, fordi råvarerne blev dyrere.

Sammensværgelsen havde mange aktører: ikke blot den største gruppering inden for Spaniens nærings- og drikkevareindustri, FIAB, men også bagerlavet, producenterne af kyllinger og æg, pasta, chokolade og kakao-produkter, kage- og isfabrikanter m.fl.

Konkurrencerådet CNC har idømt disse organisationer bøder af forskellig størrelse, fordi det anses, at de “opmuntrede prisstigningen”. Dommen præciserer, at “indholdet, sprogbrugen og udbredelsen af pressemeddelelserne bidrog til at formidle den opfattelse, at de forøgede omkostninger uundgåeligt måtte føre til forhøjede priser på slutprodukterne, hvilket gav signal til at firmaerne kunne handle i samme retning og forbrugerne blev indstillet på at acceptere prisstigningerne”.

Jeg spørger mig selv, hvordan vi kan beskytte os mod kampagner som den omtalte. Vi opfatter producent-organisationerne som professionelle eksperter inden for deres felt, og det giver dem en høj grad af troværdighed i forbrugernes øjne, såvel som hos de medier, der bruger organisationerne som kilder til deres artikler. Derfor stiller man ikke spørgsmål ved den information, der bliver præsenteret, specielt ikke, når det drejer sig om lidt kryptiske økonomiske “facts”, som er svært tilgængelige for alle os, der ikke er eksperter på området. Om disse “facts” bliver behandlet eller udvalgt med et særligt formål, det er svært at se på kort sigt, eller måske er vi stadigvæk mere godtroende, end vi selv vil være ved.

I sidste instans må vi sætte vores lid til, at medierne ikke nøjes med at informere, men også forholder sig kritisk til deres kilder, så de kan gennemskue strategier som den, fødevareindustrien havde anlagt, så vi ikke også næste gang bliver manipuleret og fromt må finde os i mere eller mindre ubegrundede prisstigninger.

Kilder:
Multa al sector de la alimentación por alentar las subidas de precios