Dem der trækker i trådene

Jeg er stadig målløs og min mave krymper sig af harme, efter at jeg endnu en gang har konstateret, hvor let det er at manipulere med os menige borgere. Vi har opnået en fantastisk adgang til information, og så er det oprørende at se, hvordan den i dag bruges imod os, for at bestemte økonomiske eller politiske grupper kan nå deres mål. Mål, som for resten er særdeles enkle, nemlig at tjene flere penge og/eller opnå større magt.

CNC – “Comisión Nacional de la Competencia”, som skal kontrollere konkurrencen på det spanske marked, har afsløret, at den stigning i fødevarepriserne, der fandt sted i Spanien i det sidste tredjedel år af 2007 ikke udelukkende skyldtes en stigning i råvarepriser. Bag de omtalte prisstigninger lå en aftale mellem fødevareindustriens organisationer om at gennemføre en pressekampagne, der kunne retfærdiggøre en generel stigning i priserne, og dermed højere profit til dem.

I tre måneder gik producentorganitionerne sammen om at udsende pressemeddelelser, hvor man omtalte prisstigninger for diverse råvarer, og følgelig forudså, at det ville betyde højere priser for visse produkter. På den måde formidlede man den opfattelse, at priserne uundgåeligt måtte stige, og forbrugerne blev forberedt på at acceptere det. Man lod Sorteper gå videre: det var ikke fødevareindustrien, der var skyld i prisstigningerne, nej, de var simpelthen nødt til at hæve priserne, fordi råvarerne blev dyrere.

Sammensværgelsen havde mange aktører: ikke blot den største gruppering inden for Spaniens nærings- og drikkevareindustri, FIAB, men også bagerlavet, producenterne af kyllinger og æg, pasta, chokolade og kakao-produkter, kage- og isfabrikanter m.fl.

Konkurrencerådet CNC har idømt disse organisationer bøder af forskellig størrelse, fordi det anses, at de “opmuntrede prisstigningen”. Dommen præciserer, at “indholdet, sprogbrugen og udbredelsen af pressemeddelelserne bidrog til at formidle den opfattelse, at de forøgede omkostninger uundgåeligt måtte føre til forhøjede priser på slutprodukterne, hvilket gav signal til at firmaerne kunne handle i samme retning og forbrugerne blev indstillet på at acceptere prisstigningerne”.

Jeg spørger mig selv, hvordan vi kan beskytte os mod kampagner som den omtalte. Vi opfatter producent-organisationerne som professionelle eksperter inden for deres felt, og det giver dem en høj grad af troværdighed i forbrugernes øjne, såvel som hos de medier, der bruger organisationerne som kilder til deres artikler. Derfor stiller man ikke spørgsmål ved den information, der bliver præsenteret, specielt ikke, når det drejer sig om lidt kryptiske økonomiske “facts”, som er svært tilgængelige for alle os, der ikke er eksperter på området. Om disse “facts” bliver behandlet eller udvalgt med et særligt formål, det er svært at se på kort sigt, eller måske er vi stadigvæk mere godtroende, end vi selv vil være ved.

I sidste instans må vi sætte vores lid til, at medierne ikke nøjes med at informere, men også forholder sig kritisk til deres kilder, så de kan gennemskue strategier som den, fødevareindustrien havde anlagt, så vi ikke også næste gang bliver manipuleret og fromt må finde os i mere eller mindre ubegrundede prisstigninger.

Kilder:
Multa al sector de la alimentación por alentar las subidas de precios

Leave a Reply

*