CBS for viderekomne

Hvordan jeg ikke blev, og dog blev, men endte med ikke at blive optaget på CBS

Ganske vist er formålet med denne blog ikke at berette om mit privatliv, men nu har jeg været ude for noget så absurd, at jeg ikke kan forbigå det i tavshed.

Min historie begynder for et år siden, da jeg besluttede at søge ind på cand.ling.merc.-studiet ved CBS i København. For at blive optaget skulle jeg have 30 ECTS-point i spansk sprog og mindst 7 i hver delprøve til studieprøven for udlændinge.

Jeg søgte optagelse på baggrund af en kandidateksamen i kommunikation (Licenciatura en Ciencias de la Información) fra universitetet i Salamanca. Efter et femårigt studium skriver man et speciale, og går derpå til eksamen i hele stoffet fra alle fem år. I studietiden er man i talrige praktikophold ved forskellige nyhedsmedier. Efter universitetet har jeg opbygget mere end ti års professionel erfaring inden for marketing, kommunikation og PR i Spanien.

Kilde: Xavier977 trivago.com

Kilde: Xavier977 trivago.com

På ansøgningstidspunktet var jeg i gang med forberedelserne til studieprøven, og jeg tvivlede ikke på, at jeg nok skulle bestå den, eftersom jeg havde været i stand til at studere merkonom-modulet: ”virksomhedskommunikation” på lige fod med danske kursister, og opnåede karakteren 12 til eksamen, der bestod i en mundtlig fremlæggelse af min projektopgave.

Derfor blev jeg meget forundret, da jeg modtog et brev fra CBS, hvori jeg fik afslag på ansøgningen, fordi jeg ikke havde de nødvendige 30 ECTS-point i spansk. Jeg antog, at der forelå en fejltagelse, at man måske ikke havde læst/forstået den medsendte dokumentation, som i alle detaljer var oversat til dansk, eller at den var gået tabt undervejs i administrationen. Jeg kunne ikke forestille mig, at et 5-årigt sprogligt baseret studium ved et spansk universitet blev vurderet til mindre end 30 ECTS-point! Jeg vidste jo, at det virksomhedsmodul, som kunne tages på et halvt år i fritiden, talte for 10 ECTS-point!

Som en ekstra lille ”artighed” var afslaget vedlagt en brochure med titlen “Welcome”, der bød mig velkommen på campus og oplyste om alle faciliteterne.

Jeg sendte en klage over denne uforståelige afgørelse til rektor, den eneste klageinstans, hvis egenmægtige afgørelse reelt ikke kan ankes.

Til dette formål samlede jeg al mulig dokumentation og anvendte Cirius’ tabeller for omregning af udenlandsk merit. I klagen redegjorde jeg desuden detaljeret for, hvorledes jeg år for år under mit studium havde haft kurser i skriftlig og mundtlig fremstilling, spansk lingvistik, Spaniens historie og samfundsforhold, litteratur osv.

Jeg modtog et fornyet afslag, hvor rektor bekræftede, at jeg ikke opfyldte betingelserne for optagelse. I dette svar var de 30 ECTS-points i spansk pludselig blevet fordoblet til 60 ECTS-points i spansk lingvistik, hvilket man altså ikke mente, jeg havde, og min 5-årige kandidateksamen blev gang på gang benævnt bachelor.

Jeg mangler ord for at beskrive min krænkelse og afmagt ved læsningen af dette brev. Men jeg indså, at her var intet at stille op, og jeg besluttede at glemme sagen og tage til efterretning, at sådan træffes der åbenbart afgørelser her til lands…

Kilde: CBS.dk

Kilde: CBS.dk

Men det blev ikke enden på min historie med CBS. For kort tid siden modtog jeg et brev, hvori man underrettede mig om, at jeg var blevet udmeldt af cand.ling.merc, fordi jeg havde forsømt at tilmelde mig til andet semester. Andet semester? Jeg kom jo slet ikke ind på første semester… På magisk vis har jeg ikke desto mindre hele efteråret figureret som studerende på det studium, hvorfra jeg to gange var blevet afvist. Mit navn har altså stået på holdlisten, og til en række semesterprøver er jeg “ikke fremmødt”. Tænk en gang!

Det er ubegribeligt. Hvordan går det til, at jeg har stået som tilmeldt i al den tid? Hvordan kan det lade sig gøre at ingen på noget tidspunkt har kontaktet mig for at spørge, hvorfor jeg ikke mødte op til undervisningen, hvorfor jeg ikke afleverede opgaver og hvorfor jeg ikke mødte op til prøverne?

Sekretariatet har mundtligt bekræftet, at det er taget til efterretning, at jeg har fået afslag. De har forsikret, at jeg vil blive slettet fra deres arkiver. Men jeg har efterhånden ikke skyggen af tillid til CBS og deres arbejdsrutiner, og derfor har jeg sendt dem en anmodning om skriftlig bekræftelse af, at min sag er slettet, så jeg ikke for fremtiden risikerer prædikatet “forsømmer undervisningen”.

Det er vel ikke urimeligt at forvente, at en læreanstalt, der profilerer sig som Copenhagen Business School, lever op til de strengeste krav til kvalitet og ordentlig embedsførelse. At såvel administration som ledelse er på niveau med store europæiske universiteter, der behandler enhver studerende seriøst og ud fra gennemsigtige, objektive kriterier. Hvor administrationen bestræber sig på at formindske fejl så vidt det er muligt, og råder bod på fejl på en effektiv og respektfuld måde.

Desværre giver mine erfaringer med forretningsgangen på CBS mig grund til at mene, at der er lang vej, før de når op i den topklasse, regeringen sætter som mål for det danske uddannelsessystem.

Siestaen – et nationalt klenodie?

I Spanien går bølgerne højt omkring fænomenet tyrefægtning. Regionen Catalonien har flertal for at afskaffe “la Fiesta Brava” – til gengæld arbejder Madrid-regionens præsident Esperanza Aguirre for at tyrefægtning bliver anerkendt som ‘Bien de Interés Cultural’ – en bevaringsværdig tradition.
Det er blevet advokaten Daniel Dorado for meget. Han er specialist i dyrebeskyttelse og har nu indgivet en ansøgning om at få Siesta, det berømte sydlandske middagshvil, anerkendt som ‘Bien de Interés Cultural’. Han anser sine begrundelser for mindst lige så vægtige som tyrefægter-entusiasternes.

Dorado anfører, at siestaen er et kulturelt fænomen af ganske særlig relevans og betydning, en kunstart, der fortjener beskyttelse. Siden tidernes morgen har den haft sin plads i spansk såvel som international kultur, nobelpristageren Camilo José Cela kaldte den for “iberisk yoga” og understregede, at den skulle udføres “i pyjamas, med Fadervor og natpotte” – og store mænd som Albert Einstein og Winston Churchill dyrkede også middagshvilet.
“Desværre trues siestaen i vore dage af et afsindigt tempo. Men hvis den forsvinder, vil vort land vakle og geråde i kaos” hævder advokat Dorado.
Han anfører ligeledes, at udøverne træffes såvel i Madrid-regionen som i resten af Spanien, hvormed lovgivningens betingelser for at opnå status som ‘Bien de Interés Cultural’ er opfyldt.
I givet fald vil det påhvile regionalregeringen at lette borgernes adgang til at holde siesta, f.eks. ved at opstille lejer på offentlig vej. Ligeledes må ‘iberisk yoga’ indgå i skolernes undervisning.
Når det offentlige skal tage stilling til, om en aktivitet, der går ud på at dræbe tyrene efter at have tilføjet dem og de øvrige dyr i arenaen uhyrlige lidelser, kan ophøjes til ‘Bien de Interés Cultural’ – så mener Dorado, at der er så meget desto mere grund til at tildele siestaen denne status, i betragtning af, at siestaen ikke skader noget individ, der kan føle smerte eller velvære.

Dorado tager udgangspunkt i det aktuelle lettere groteske initiativ vedr. tyrefægtningen, men hans ærinde er bredere: han anklager forbrugersamfundet for, at talløse dyr fører et kort, trist liv, før de lider en smertefuld død i slagtehallen. Således kunne han gøre fælles sag med den sidste nye parti-dannelse her i landet – FOKUS-partiet.

Kilde: http://www.20minutos.es/noticia/651059/0/siesta/cultura/madrid/