Dem der trækker i trådene

Jeg er stadig målløs og min mave krymper sig af harme, efter at jeg endnu en gang har konstateret, hvor let det er at manipulere med os menige borgere. Vi har opnået en fantastisk adgang til information, og så er det oprørende at se, hvordan den i dag bruges imod os, for at bestemte økonomiske eller politiske grupper kan nå deres mål. Mål, som for resten er særdeles enkle, nemlig at tjene flere penge og/eller opnå større magt.

CNC – “Comisión Nacional de la Competencia”, som skal kontrollere konkurrencen på det spanske marked, har afsløret, at den stigning i fødevarepriserne, der fandt sted i Spanien i det sidste tredjedel år af 2007 ikke udelukkende skyldtes en stigning i råvarepriser. Bag de omtalte prisstigninger lå en aftale mellem fødevareindustriens organisationer om at gennemføre en pressekampagne, der kunne retfærdiggøre en generel stigning i priserne, og dermed højere profit til dem.

I tre måneder gik producentorganitionerne sammen om at udsende pressemeddelelser, hvor man omtalte prisstigninger for diverse råvarer, og følgelig forudså, at det ville betyde højere priser for visse produkter. På den måde formidlede man den opfattelse, at priserne uundgåeligt måtte stige, og forbrugerne blev forberedt på at acceptere det. Man lod Sorteper gå videre: det var ikke fødevareindustrien, der var skyld i prisstigningerne, nej, de var simpelthen nødt til at hæve priserne, fordi råvarerne blev dyrere.

Sammensværgelsen havde mange aktører: ikke blot den største gruppering inden for Spaniens nærings- og drikkevareindustri, FIAB, men også bagerlavet, producenterne af kyllinger og æg, pasta, chokolade og kakao-produkter, kage- og isfabrikanter m.fl.

Konkurrencerådet CNC har idømt disse organisationer bøder af forskellig størrelse, fordi det anses, at de “opmuntrede prisstigningen”. Dommen præciserer, at “indholdet, sprogbrugen og udbredelsen af pressemeddelelserne bidrog til at formidle den opfattelse, at de forøgede omkostninger uundgåeligt måtte føre til forhøjede priser på slutprodukterne, hvilket gav signal til at firmaerne kunne handle i samme retning og forbrugerne blev indstillet på at acceptere prisstigningerne”.

Jeg spørger mig selv, hvordan vi kan beskytte os mod kampagner som den omtalte. Vi opfatter producent-organisationerne som professionelle eksperter inden for deres felt, og det giver dem en høj grad af troværdighed i forbrugernes øjne, såvel som hos de medier, der bruger organisationerne som kilder til deres artikler. Derfor stiller man ikke spørgsmål ved den information, der bliver præsenteret, specielt ikke, når det drejer sig om lidt kryptiske økonomiske “facts”, som er svært tilgængelige for alle os, der ikke er eksperter på området. Om disse “facts” bliver behandlet eller udvalgt med et særligt formål, det er svært at se på kort sigt, eller måske er vi stadigvæk mere godtroende, end vi selv vil være ved.

I sidste instans må vi sætte vores lid til, at medierne ikke nøjes med at informere, men også forholder sig kritisk til deres kilder, så de kan gennemskue strategier som den, fødevareindustrien havde anlagt, så vi ikke også næste gang bliver manipuleret og fromt må finde os i mere eller mindre ubegrundede prisstigninger.

Kilder:
Multa al sector de la alimentación por alentar las subidas de precios

Respekt og faglig kompetence

Undervisningsminister Ángel Gabilondo sagde for nylig med henvisning til sine 30 års undervisningserfaring, at den ægte respekt kommer, når eleverne fornemmer lærerens faglige kompetence og engagement.

Fuente: Hoy de Extremadura

Fuente: Hoy de Extremadura

Gymnasielæreren Ricardo Basco fra Trujillo er netop sådan en underviser, der opnår store resultater i kraft af sin faglighed og et smittende engagement. I år er det europæiske kreativitets- og innovationsår, og forleden modtog Basco sammen med en tidligere elev, Ana María Moreno, Europafondens pris for videnskab og teknologi- Prisen gives for de forskningsresultater, de har opnået på gymnasiets laboratorium, der iflg. sagens natur har yderst begrænset økonomi. Det er lykkedes dem at påvise, at visse stoffer, der forekommer i spildevandet fra kork-forarbejdning (en vigtig industri her i Extremadura), kan hæmme væksten i kræftceller. Basco og hans elever begyndte med at studere effekten på planteceller og mikroorganismer, og er nu fortsat med hvirvelløse dyr og kyllingefostre. Forsøgenes stigende omfang vidner om vedvarende entusiasme og videnskabelig grundighed hos lærer og elever, uanset at midlerne er små. Nu studerer Ana María veterinærvidenskab, og lektor Basco har ikke svært ved at inddrage nye elever i forsøgsrækkerne.

De studerendes aktive deltagelse i uddannelsen er en grundsætning for Bologna-planen, som nu implementeres her i Spanien, og Basco’s undervisning er et lovende perspektiv for spansk grundforskning. Ikke uventet beskæres bevillingerne til videnskabelig forskning i det nye statsbudget, der i lighed med andre europæiske lande er voldsomt ramt af den økonomiske krise. Man må bare håbe, at ”Basco-effekten” alligevel kan holde sig.

Kilde:
Dagbladet Hoy, 09.10-09; Un estudio previo contra el cáncer recibe el premio del Año de la Creatividad

Arbejdstøj for kvinder: kittel + undertøj

Forestil dig, at du skal have nye briller, og idet du træder ind hos optikeren, modtages du af en flok søde, smilende, opmærksomme og letpåklædte kvinder. Under ekspeditricernes kitler, der lige når til knæene, skimtes lækkert undertøj. Så snart de bevæger sig eller bøjer sig ned, blottes dele af deres sanselige kroppe. Det er hverken en drøm eller en pornofilm, og du er heller ikke gået forkert i byen, du befinder dig hos optiker Delgado Espinosa i Madrid.

Indehaveren forlangte, at de kvindelige ansatte, og kun de, skulle bære kitlerne direkte over undertøjet, de måtte ikke have andet tøj under kitlen. En af ekspeditricerne nægtede, bl.a. under henvisning til, at det var for koldt, og i øvrigt “når man sætter sig, bøjer sig frem eller i det hele taget bevæger sig, åbner kitlen sig, og man ser en del af kroppen, som ikke bør blottes.”

Det var langt fra, at indehaveren imødekom hendes ønske om at være påklædt under kitlen på samme måde som de mandlige kolleger. Tværtimod blev hun straffet med ændret arbejdstid og -opgaver. Heldigvis var hun ikke så let at skræmme: hun besluttede at bringe sagen for retten, og det endte med, at hun fik medhold, og indehaveren må nu finde sig i at ændre butikkens “dress code” og genindsætte hende i den oprindelige funktion og arbejdstid.

Rettens afgørelse til fordel for sagsøgeren hviler på, at der er rigeligt bevis på diskrimination, idet forholdene på arbejdsmarkedet skal være ens for mænd og kvinder. Men ydermere drejer det sig om, at de kvindelige medarbejdere udnyttes som seksual-objekter med henblik på at styrke salget. En skrupelløs arbejdsgiver tvinger sine ekspeditricer til at arbejde i negligé for at tiltrække specielt mandlige kunder. Det er snart mange år siden, at ekspeditricerne i stormagasinet “El corte inglés” protesterede mod, at uniformsnederdelene blev stadig kortere og strammere, men indehaveren af denne kæde af brillebutikker er gået længere ved at reducere arbejdsdragten til et minimum.

I et land som Spanien med en arbejdsløshedsprocent på 18,5 er det sin sag at nægte at underkaste sig absurde, uretfærdige eller diskriminerende arbejdsbetingelser. At skaffe sig et nyt arbejde er så svært, for ikke at sige umuligt, at mange vælger at “sluge kamelen” for ikke at miste jobbet. Desuden er fagforeningerne ikke slagkraftige, specielt inden for små og mellemstore virksomheder, og mange ansatte føler sig totalt forsvarsløse over for bossen. Valget ender med at stå mellem pornoptik eller arbejdsløshed.

Kilder:

Sólo ropa interior debajo de la bata
Prohíben a una tienda que oblige a sus empleadas a llevar sólo ropa interior bajo la bata
Un juez da la razón a una empleada obligada a llevar sólo ropa interior debajo la bata

Uduelige pak, i ødelægger Spanien

I spansk politik er det efterhånden kommet på mode at bruge hverdagsudtryk, undertiden ret grove, i politiske debatindlæg. Man prøver at være folkelig ved at tale samme sprog som “den brede vælgermasse”. Man låner formuleringer fra populære komikere, vendinger og talemåder, desværre ofte hverken dækkende eller korrekt formuleret, fængende punchlines, til og med rene fornærmelser er ved at blive hverdagskost.

Fuente: Publico.es

Fuente: Publico.es

Forleden dag fik -politikeren fra PP (Partido Popular) Cristóbal Montoro, som var finansminister i den forrige regering, stående bifald fra et helt stadion ved råbende at karakterisere det nuværende regeringsparti med ordene: “Uduelige pak, i ødelægger Spanien”.

Ifølge avisen El Mundo blev det højdepunktet på hans indlæg til partifællerne. Jeg håber så sandelig, det er ironisk ment, når artiklen tilføjer: “En stjerne er født, en lille taler af format”.

Denne måde at “argumentere” på minder fuldstændig om de kulørte magasinprogrammer, der florerer på spansk TV. Her diskuterer ”berømte” deres affærer, konflikter og utroskab med såkaldte journalister som “ordstyrere”. Disse “debatter” skal først og fremmest fastholde seerne, og de foregår under skrig og skrål, deltagerne sviner hinanden til, anklager hinanden for at lyve og manipulere. De laver scener, forlader oprørte studiet, og vender alligevel tilbage næste gang eller i et tilsvarende program på den konkurrerende kanal. Disse programmer stiller ikke de store intellektuelle krav, – og de har høje seertal.

Det er måske årsagen til, at politiske debatter og de politiske lederes optræden mere og mere ligner talkshows. Man oplever, at slagord kopieret direkte fra damefrisøren nede på hjørnet “fremmer forståelsen” af ens politiske meninger.

Vi ser således et skilt, under Montoros mikrofon, med teksten: “Mindre skatter og flere arbejdspladser” med reference til to emner, der står højt på den politiske dagsorden i øjeblikket. Regeringen bebuder skattestigninger, og arbejdsløsheden er steget til over 18%. Montoro anklager regeringen for at “dræne alle borgeres pengekasser”, han siger, at de burde gemme hovedet under bordet og at krisen fælder vores ungdom. Han erklærer, at hvis hans parti var ved magten, så ville regeringen sænke skatterne, og der ville ikke være nogen krise, de ville få Spanien op fra sumpen ligesom de gjorde i 1996. Ikke et ord om, hvordan det skulle ske, ikke antydning af analyse eller detaljerede planer.

Den tidligere finansminister leverede ikke andet end tomme ord, fraser og klicheer, udtryk i de mest banale hverdagsvendinger. Han redegjorde ikke for fremtidige regeringsplaner, han forklarede ikke, hvilke af den nuværende regerings tiltag der er ved at ruinere Spanien, vi fik heller ikke at vide, hvorfor skatterne skal sænkes i stedet for at hæves, eller hvilken handlingsplan der skal få Spanien op af sumpen. Råbet “Uduelige pak, i ødelægger Spanien” var nok til at slå hans synspunkt fast og sætte mod i forsamlingen.

Cristóbal Montoro er ikke et enestående tilfælde. Der er mange, som følger den nye mode i håb om at gøre sig populære hos befolkningen og partifællerne, i stil med de talkshows, hvor vinderen er den, der råber højest og sviner modstanderen til med de groveste udtryk. Hvis man taler på sin egen TV-kanal, er man også sikker på bifald.

Fuente: http:disenodepaginasweb.net

Fuente: http:disenodepaginasweb.net

Det værste er, at denne stil ser ud til at give bonus. PP-tilhængerne hyldede Montoro, og hver eneste nyhed fra regeringen giver anledning til hundredvis af kommentarer af typen: “Store idioter”, “Zapatero må gå af”, “Tyveknægte, I aner ikke, hvad I gør”… Hvis det ikke længere er nødvendigt at informere vælgerne, men de blot har det med politik som med fodbold, dvs. de holder ubetinget med deres eget hold og skælder ud på dommeren, jamen så er det da klart, hvad vej man vil gå. Ud med information, på banen med kraftudtrykkene.

Men måske alligevel ikke: mange vælgere har jo ikke glemt, at målet for den politiske debat ikke er at skaffe stemmer for enhver pris, men at finde frem til den bedste måde at regere landet på, så man sikrer bedst mulige livsbetingelser for borgerne. Og det kræver ikke fængende punchlines, men konkrete politiske handlingsplaner over for de problemer, Spanien må slås med. Man må også håbe, at de politikere, der nu står i spidsen for nationen, de som tidligere gjorde det, og de som håber at komme til det, vil være i stand til at debattere ordentligt, med rationelle argumenter, og ikke mindst med respekt for modparten. Det drejer sig ikke om at skildre de politiske modstanderes reelle eller påståede fejl, nej, man må opstille alternativer i form af sociale, økonomiske og politiske strategier.

Det, der er ved at ske med det politiske sprogbrug i Spanien truer med at ødelægge den demokratiske dialog i selve dens grundvold, eftersom der knap præsenteres strategier eller initiativer, som det er værd at drøfte. Dermed er det umuligt at nå til enighed og kompromis, man griber til den gamle kunst at “regere omvendt” – dvs. gøre lige det modsatte af det, de andre har gjort.

Til slut en advarsel til dem, der måske læser dette med et overbærende smil, stolte over at bo i Danmark, hvor “den slags ikke sker”. I Spanien er det ikke sket fra den ene dag til den næste. Det begyndte med, at en politiker spontant brugte et folkeligt udtryk, der tog kegler, med at en partipolitiker deltog i en TV-debat fast besluttet på at forhindre alle andre i at få ordet, og med at nogle fik den lyse idé at indlemme “manden på gadens” fordomme og lave instinkter i deres partiprogrammer. Er Danmark immun over for en sådan udvikling?

Kilde: Montoro al gobierno: pedazo de inútiles, estáis arruinando España.

Om den politiske debat i Danmark:
Farvede ord ødelægger den politiske debat
Spindoktor: Politikere er jo ikke som Martin fra X Factor!

Tags: , .

Oprah, Michelle y Pelé, por último el Rey

Las candidaturas a ciudad olímpica han despertado este año un gran interés en Dinamarca ya que la decisión de quién organizará las próximas olimpiadas de 2016 se tomará mañana en Copenhague. Por ello, durante esta última semana los informativos se han llenado de noticias en relación a los ilustres invitados que acogerá el país y cuanto dinero se están dejando las distintas delegaciones.
La atención de los daneses sin duda está centrada en la visita de última hora anunciada por Barack Obama. Durante toda la semana, la inminente llegada del presidente de Estados Unidos y todo lo que esta implica ha tenido un bloque propio en los principales informativos del país. Pero a parte de él pocos son los visitantes que despiertan interés en Dinamarca.
La gran sensación ha sido la aparición de Oprah Winfrey que ha venido a apoyar la candidatura de Chicago. Además, realizará desde aquí su famoso talkshow que en ocasiones se puede ver en algunas emisoras del país. Oprah ha alabado la ciudad de Copenhague y a sus mujeres en sus intervenciones públicas y declaraciones a los medios, lo que sin duda hace que se gane la simpatía de este país dónde hay una gran fascinación por todo lo americano.
Michelle Obama, que se ha adelantado algunos días a la llegada de su marido, también ha disfrutado de la atención de los medios, especialmente por el buen humor que derrocha y su divertida rivalidad personal con la candidatura de Río de Janeiro.
Pelé es otra de las grandes figuras que se pueden ver estos días en Copenhague. Ha venido a apoyar la candidatura de su país y ha realizado diferentes apariciones públicas, todas ellas relacionadas con el mundo del deporte. Con ello ha conseguido que se hable aún más de Río de Janeiro, ciudad marcada en todas las quinielas como la gran favorita.
Por fin ayer vi al Rey en un informativo, los 15 segundos que tardó en salir por la puerta del avión detrás de la Reina Dña. Sofía a su llegada a Copenhague. Hacía mucho viento.
Y a todo esto, ¿viene Zapatero?