CBS for viderekomne II

Måske husker nogle dette indlæg:

http://blogapp.binson.dk/?p=413

Nu er der gået over tre måneder, siden jeg skrev til hhv. rektor, studiechef og sekretariat på Copenhagen Business School for at bede om en forklaring og anmode om, at min sag blev slettet.

Jeg forventede ærlig talt ingen forklaring på, at jeg optrådte som studerende ved CBS efter i to omgange at være blevet afvist, men jeg stolede dog på, at man ville slette min sag fra arkivet, sådan som man telefonisk havde forsikret mig om, at det ville ske.

Ikke desto mindre konstaterer jeg, efter at der er gået tre måneder uden svar fra nogen af de instanser, jeg henvendte mig til, at min sag aldeles ikke er slettet.

Begivenhederne tager nu en drejning, som gør denne sag stadig mere komisk og absurd, idet jeg modtager et brev om en spørgeskemaundersøgelse med titlen ”eurostudent”, iværksat af ministerierne for videnskab, undervisning og kultur. Man vil spørge mig – som europæisk studerende ved et dansk universitet ! – om min mening om de danske undervisningsinstitutioner og deres studerende.

I følgebrevet står der: “Vi har i øvrigt fået dine kontaktoplysninger af din uddannelsesinstitution”.

Dette kan kun betyde, at jeg stadig er registreret som aktuel eller tidligere studerende ved CBS København, idet jeg aldrig har søgt eller fået optagelse på nogen anden uddannelsesinstitution i dette land.

Jeg ved ikke, hvorfor jeg stadig kan undre mig. Jeg ved heller ikke, hvad jeg skal stille op, når jeg allerede såvel skriftligt som telefonisk har prøvet at få fejlen rettet. Jeg ved ikke, hvem jeg skal henvende mig til, når jeg hverken har kunnet få et svar fra rektor, studiechefen eller sekretariatet.

Her står jeg så, endnu en dag fastholdt i min status som spøgelsesstuderende ved CBS København.

Yes, we want

Madrid-regionens præsident Esperanza Aguirre har lagt sig i selen for at indføre “tosprogede” skoler i området, dvs. at børnene fra ganske små skal undervises på både engelsk og spansk. Et reklamebureau er sat på opgaven med at udbrede kendskabet til dette tilbud. Kampagnen føres under slogan’et “Yes, we want”.

Desværre har nogle pedantiske engelsk-kyndige påpeget en grammatisk fejl – det burde hedde “Yes we want to”. De omtalte kværulanter spørger, hvordan de pædagogiske sagkyndige dog har kunnet godkende denne ukorrekte formulering. Kritikken preller imidlertid totalt af på de ansvarlige, – man er uhæmmet begejstret for at ligge i baghjulet på Obama med en slagkraftig overskrift for en kickstart til den opvoksende ungdom. Man mener åbenbart, at engelskkundskaber, uanset korrekthed, vil være en styrke i den globaliserede verden, hvor eleverne skal udfolde sig efter skolen.

Ret beset har eksotiske handelsfolk jo også lige siden kolonitiden haft kommerciel succes ved at tale pidgin-engelsk. Bemærk, at “pidgin” er englændernes foragtelige efterligning af kinesernes udtale af ordet “business”. I betragtning af udviklingen i kinesisk økonomi og politiks hegemoni er spørgsmålet bare, om det ikke ville være en bedre start for de små, hvis pædagogerne i den tosprogede skole talte kinesisk frem for engelsk?

Kilde: El País

Kilde: blogs.publico.es/apuntesperipateticos

CBS for viderekomne

Hvordan jeg ikke blev, og dog blev, men endte med ikke at blive optaget på CBS

Ganske vist er formålet med denne blog ikke at berette om mit privatliv, men nu har jeg været ude for noget så absurd, at jeg ikke kan forbigå det i tavshed.

Min historie begynder for et år siden, da jeg besluttede at søge ind på cand.ling.merc.-studiet ved CBS i København. For at blive optaget skulle jeg have 30 ECTS-point i spansk sprog og mindst 7 i hver delprøve til studieprøven for udlændinge.

Jeg søgte optagelse på baggrund af en kandidateksamen i kommunikation (Licenciatura en Ciencias de la Información) fra universitetet i Salamanca. Efter et femårigt studium skriver man et speciale, og går derpå til eksamen i hele stoffet fra alle fem år. I studietiden er man i talrige praktikophold ved forskellige nyhedsmedier. Efter universitetet har jeg opbygget mere end ti års professionel erfaring inden for marketing, kommunikation og PR i Spanien.

Kilde: Xavier977 trivago.com

Kilde: Xavier977 trivago.com

På ansøgningstidspunktet var jeg i gang med forberedelserne til studieprøven, og jeg tvivlede ikke på, at jeg nok skulle bestå den, eftersom jeg havde været i stand til at studere merkonom-modulet: ”virksomhedskommunikation” på lige fod med danske kursister, og opnåede karakteren 12 til eksamen, der bestod i en mundtlig fremlæggelse af min projektopgave.

Derfor blev jeg meget forundret, da jeg modtog et brev fra CBS, hvori jeg fik afslag på ansøgningen, fordi jeg ikke havde de nødvendige 30 ECTS-point i spansk. Jeg antog, at der forelå en fejltagelse, at man måske ikke havde læst/forstået den medsendte dokumentation, som i alle detaljer var oversat til dansk, eller at den var gået tabt undervejs i administrationen. Jeg kunne ikke forestille mig, at et 5-årigt sprogligt baseret studium ved et spansk universitet blev vurderet til mindre end 30 ECTS-point! Jeg vidste jo, at det virksomhedsmodul, som kunne tages på et halvt år i fritiden, talte for 10 ECTS-point!

Som en ekstra lille ”artighed” var afslaget vedlagt en brochure med titlen “Welcome”, der bød mig velkommen på campus og oplyste om alle faciliteterne.

Jeg sendte en klage over denne uforståelige afgørelse til rektor, den eneste klageinstans, hvis egenmægtige afgørelse reelt ikke kan ankes.

Til dette formål samlede jeg al mulig dokumentation og anvendte Cirius’ tabeller for omregning af udenlandsk merit. I klagen redegjorde jeg desuden detaljeret for, hvorledes jeg år for år under mit studium havde haft kurser i skriftlig og mundtlig fremstilling, spansk lingvistik, Spaniens historie og samfundsforhold, litteratur osv.

Jeg modtog et fornyet afslag, hvor rektor bekræftede, at jeg ikke opfyldte betingelserne for optagelse. I dette svar var de 30 ECTS-points i spansk pludselig blevet fordoblet til 60 ECTS-points i spansk lingvistik, hvilket man altså ikke mente, jeg havde, og min 5-årige kandidateksamen blev gang på gang benævnt bachelor.

Jeg mangler ord for at beskrive min krænkelse og afmagt ved læsningen af dette brev. Men jeg indså, at her var intet at stille op, og jeg besluttede at glemme sagen og tage til efterretning, at sådan træffes der åbenbart afgørelser her til lands…

Kilde: CBS.dk

Kilde: CBS.dk

Men det blev ikke enden på min historie med CBS. For kort tid siden modtog jeg et brev, hvori man underrettede mig om, at jeg var blevet udmeldt af cand.ling.merc, fordi jeg havde forsømt at tilmelde mig til andet semester. Andet semester? Jeg kom jo slet ikke ind på første semester… På magisk vis har jeg ikke desto mindre hele efteråret figureret som studerende på det studium, hvorfra jeg to gange var blevet afvist. Mit navn har altså stået på holdlisten, og til en række semesterprøver er jeg “ikke fremmødt”. Tænk en gang!

Det er ubegribeligt. Hvordan går det til, at jeg har stået som tilmeldt i al den tid? Hvordan kan det lade sig gøre at ingen på noget tidspunkt har kontaktet mig for at spørge, hvorfor jeg ikke mødte op til undervisningen, hvorfor jeg ikke afleverede opgaver og hvorfor jeg ikke mødte op til prøverne?

Sekretariatet har mundtligt bekræftet, at det er taget til efterretning, at jeg har fået afslag. De har forsikret, at jeg vil blive slettet fra deres arkiver. Men jeg har efterhånden ikke skyggen af tillid til CBS og deres arbejdsrutiner, og derfor har jeg sendt dem en anmodning om skriftlig bekræftelse af, at min sag er slettet, så jeg ikke for fremtiden risikerer prædikatet “forsømmer undervisningen”.

Det er vel ikke urimeligt at forvente, at en læreanstalt, der profilerer sig som Copenhagen Business School, lever op til de strengeste krav til kvalitet og ordentlig embedsførelse. At såvel administration som ledelse er på niveau med store europæiske universiteter, der behandler enhver studerende seriøst og ud fra gennemsigtige, objektive kriterier. Hvor administrationen bestræber sig på at formindske fejl så vidt det er muligt, og råder bod på fejl på en effektiv og respektfuld måde.

Desværre giver mine erfaringer med forretningsgangen på CBS mig grund til at mene, at der er lang vej, før de når op i den topklasse, regeringen sætter som mål for det danske uddannelsessystem.

Respekt og faglig kompetence

Undervisningsminister Ángel Gabilondo sagde for nylig med henvisning til sine 30 års undervisningserfaring, at den ægte respekt kommer, når eleverne fornemmer lærerens faglige kompetence og engagement.

Fuente: Hoy de Extremadura

Fuente: Hoy de Extremadura

Gymnasielæreren Ricardo Basco fra Trujillo er netop sådan en underviser, der opnår store resultater i kraft af sin faglighed og et smittende engagement. I år er det europæiske kreativitets- og innovationsår, og forleden modtog Basco sammen med en tidligere elev, Ana María Moreno, Europafondens pris for videnskab og teknologi- Prisen gives for de forskningsresultater, de har opnået på gymnasiets laboratorium, der iflg. sagens natur har yderst begrænset økonomi. Det er lykkedes dem at påvise, at visse stoffer, der forekommer i spildevandet fra kork-forarbejdning (en vigtig industri her i Extremadura), kan hæmme væksten i kræftceller. Basco og hans elever begyndte med at studere effekten på planteceller og mikroorganismer, og er nu fortsat med hvirvelløse dyr og kyllingefostre. Forsøgenes stigende omfang vidner om vedvarende entusiasme og videnskabelig grundighed hos lærer og elever, uanset at midlerne er små. Nu studerer Ana María veterinærvidenskab, og lektor Basco har ikke svært ved at inddrage nye elever i forsøgsrækkerne.

De studerendes aktive deltagelse i uddannelsen er en grundsætning for Bologna-planen, som nu implementeres her i Spanien, og Basco’s undervisning er et lovende perspektiv for spansk grundforskning. Ikke uventet beskæres bevillingerne til videnskabelig forskning i det nye statsbudget, der i lighed med andre europæiske lande er voldsomt ramt af den økonomiske krise. Man må bare håbe, at ”Basco-effekten” alligevel kan holde sig.

Kilde:
Dagbladet Hoy, 09.10-09; Un estudio previo contra el cáncer recibe el premio del Año de la Creatividad

Des eller dus?

Den såkaldte “Defensor del Pueblo” – (“Ombudsmand”) Enrique Múgica, har i kongressen foreslået, at skolerne genindfører den høflige tiltaleform ‘usted’ for at styrke disciplinen blandt eleverne. Uddannelsesordføreren for Partido Popular, det højreliberale oppositionsparti, Juan Antonio Gómez Trinidad, har straks tilsluttet sig tanken og foreslår andre tiltag, såsom genindførelse af skoleuniform.

I Spanien har der for nylig været alvorlige ungdomsoptøjer i forbindelse med kraftigt alkoholiserede gadefester, “botellones”. Det har været vanskeligt for politi, forældre og myndigheder at skabe ro blandt de unge.

Fuente: RTVE

Fuente: RTVE

Múgica ser en farlig tendens i, at mange forældre tager børnenes parti over for læreren, og dermed
undergraver dennes autoritet. Han mener også, at når eleverne er dus med lærerne, er det første skridt på vejen til ‘botellones” – kraftigt alkoholiserede fester i det offentlige rum, som på det seneste er endt i voldsomme optøjer. Múgica anbefaler altså skolerne at genindføre skikken med, at eleverne bruger den høflige tiltaleform ‘usted’, når de taler til deres lærere.

Er det en bagatel eller kan det være med til at genskabe respekten for autoriteter
– ja, måske ligefrem respekt generelt i samfundet?

Jeg kan nævne to personlige erfaringer, som kunne tale for forslaget:

I 1960’erne arbejdede jeg på en stor arbejdsplads med mange kategorier af medarbejdere; man indførte på den tid du-formen over hele linien, mellem høj og lav, mellem teknikere og bogligt personale. De fleste kolleger i min afdeling var dus med afdelingschefen. Jeg var imidlertid Des med ham, og følte det som en klar fordel, når jeg var uenig med ham. De andre skændtes med ham – jeg havde fordelen af den distance og krav på gensidig respekt, der ligger i at sige De til hinanden.

I min tid som gymnasielærer på en skole med en god og uformel omgangstone har jeg undertiden haft elever, der kom fra en Rudolf Steiner skole, hvor elever og lærere ikke var dus. Det var høflige og socialt velfungerende elever med selvrespekt såvel som respekt for læreren, og lige så lidt underdanige som de elever, der i folkeskolen havde været vant til at sige du til lærerne.

Mon der i en krisetid med høj (ungdoms)arbejdsløshed kan skabes  ro og respekt blandt  spanske unge  ved at genindføre en sproglig markering af høflighed og respekt – eller skal der mere til, og i så fald hvad?

Lovforslag om læreren som øvrighedsperson

Esperanza Aguirre, der er præsident for Madrid-regionen, ligger helt på linie med Folkets Forsvarer, når hun nu kommer med et lovforslag, der går ud på at give lærerne status af “offentlig myndighed”. Dermed skal lærerne automatisk betragtes som sandfærdige og ufejlbarlige, og et angreb eller forsøg på at angribe en lærer skal behandles som en alvorlige lovovertrædelse.

Fuente: El Mundo

Fuente: El Mundo

Denne nye “Ley de Autoridad del Profesor” skal ses på en baggrund af stigende terror, trusler og overfald på lærere og deraf følgende psykisk betingede sygemeldinger.

Man håber på, at truslen om en straf på mellem et og fire års fængsel kan afholde de unge fra ethvert forsøg på fysisk eller psykisk aggression. Desuden vil princippet om ufejlbarlighed styrke lærerens magt i klasseværelset.

Dette lovforslag er imidlertid ikke uproblematisk. Først og fremmest fordi det forudsætter, at lærerne selv lever op til kravet om ufejlbarlighed og sandfærdighed. For hvis en lærer lægger fysisk eller psykisk pres på eleverne, vil den pågældende i ly af sin nye status som “offentlig myndighed”  uantastet kunne begå overgreb. Det er i forvejen vanskeligt at belyse sager om f.eks. seksuelt misbrug, og hvis lærerens ord får juridisk større vægt end elevens, vil det blive så godt som umuligt at komme igennem med en klage.

En anden svaghed er, at forslaget fokuserer på straffeforanstaltninger. Man diskuterer ikke de psykologiske, miljømæssige eller familiære årsager til, at nogle unge opfører sig aggressivt i skolen, og man drøfter ikke mulighederne for at påvirke eleverne positivt.

Fuentes:

Defensor del pueblo: el tuteo al maestro es el germen del botellón
El Defensor del pueblo culpa a los padres de episodios como el de Pozuelo
El PP a favor de eliminar el tuteo en las clases
La falta de autoridad, germen del botellón
Aguirre propondrá hoy otorgar a los profesores la condición de autoridad