Ren korruption?

I månedsvis har de spanske medier været optaget af korruptionsskandaler. Den mest omfattende er den såkaldte Gürtel-sag (hovedpersonen hedder Correa, hvilket betyder livrem – på tysk Gürtel). Det drejer sig om, at Correas event-firma har fået store kontrakter i kraft af personlige modydelser til højtplacerede politikere i oppositionspartiet PP, Partido Popular. Som et kuriosum kan nævnes, at præsidenten for den selvstyrende region Valencia tilsyneladende er faldet for fristelsen til at lade sig ekvipere hos en eksklusiv herreskrædder i Madrid!corrupcion

Denne sag får det ene politiske hoved efter det andet til at rulle – og i kølvandet oprulles et hav af lignende sager i kommuner over hele landet, hvor “venskabelige modydelser” har givet pote i form af byggekontrakter o.lign. I en lille landkommune med socialistisk flertal viser det sig, at man gennem længere tid har givet nødstedte borgere pro forma-ansættelser og dermed socialsikring og adgang til offentlig pension. Denne lille landkommune har en milliongæld (i euro) til staten for ikke-betalte socialsikringsbidrag. Og den nu forhenværende borgmester foreslår, at man undersøger, hvordan det står til i andre kommuner, han mener nemlig at vide, at det er ganske almindelig praksis. (Som i hans tilfælde var med til at sikre genvalg i flere år.)

En konsekvens af den megen opmærksomhed om disse sager er, at de politiske partier overvejer at sætte beløbsgrænser for “gaver” som forholdsregel mod korruption. Ikke mindst i en krisetid med toparbejdsløshed, også blandt nationens højtuddannede unge, må og skal politikerne holde deres sti ren – og som sagt bliver der muget ud for åbent tæppe, særligt hos PP.

Ak ja, de der korrupte sydlændinge, der ikke rigtig kan få demokratiet til at virke, tænkte man det ikke nok…!

Hvad er det egentlig for noget med kammerateri og vennetjenester, – hvor og hvornår kammer det over og bliver til korruption og grundlag for usaglige beslutninger, som holder andre og bedre aktører ude?

Det spurgte jeg mig selv om forleden dag. Jeg havde overværet en paneldebat på Christiansborg, hvor fem danske politikere forholdt sig til spørgsmålet: “Hvad kan politikerne gøre for højtuddannede nydanskere?”

Fuente: ciudadanos-cs.org

Fuente: ciudadanos-cs.org

Parti-surferen Naser Khader berettede om sin egen karriere og gav det råd at gå til sport og være med i foreningslivet. Dermed kunne man få nogle forbindelser, og når man så ansøgte om en stilling, var det en god idé at aflevere den personligt, – det kunne jo tænkes, at man mødte nogen, man kendte, og det kan åbne døre. Og han anførte, at størstedelen af job går til nogen, der kender nogen, der allerede arbejder på stedet.

Desværre var tiden udløbet, så der kom aldrig svar på et indlæg fra salen: en nydansker udtrykte sin skuffelse over at være kommet til et højt besunget nordisk demokrati, hvis det i virkeligheden forholder sig sådan, at personlige kontakter giver bedre chance for at komme til jobsamtale, end de faglige, objektive kompetencer og kvalifikationer.

Har Khader virkelig ret – er “netværksaktivitet” nødvendig for, at højtuddannede nydanskere kan bidrage til regeringens målsætning om at iklæde Danmark diverse “førertrøjer”? Risikerer vi ikke, at nogle rent professionelt set særdeles egnede stadig sidder ved kassen i Netto, i stedet for at flytte forskningens frontlinie? Og gys, hvis det skyldes, at de ikke har “charme” i dansk forstand.

Grundig spansk artikel om Gürtel-sagen: http://es.wikipedia.org/wiki/Caso_G%C3%BCrtel

Om korruption en landkommune: http://www.hoy.es/20091023/local/juzgado-investiga-alcalde-plasenzuela-200910231935.html

Arbejdstøj for kvinder: kittel + undertøj

Forestil dig, at du skal have nye briller, og idet du træder ind hos optikeren, modtages du af en flok søde, smilende, opmærksomme og letpåklædte kvinder. Under ekspeditricernes kitler, der lige når til knæene, skimtes lækkert undertøj. Så snart de bevæger sig eller bøjer sig ned, blottes dele af deres sanselige kroppe. Det er hverken en drøm eller en pornofilm, og du er heller ikke gået forkert i byen, du befinder dig hos optiker Delgado Espinosa i Madrid.

Indehaveren forlangte, at de kvindelige ansatte, og kun de, skulle bære kitlerne direkte over undertøjet, de måtte ikke have andet tøj under kitlen. En af ekspeditricerne nægtede, bl.a. under henvisning til, at det var for koldt, og i øvrigt “når man sætter sig, bøjer sig frem eller i det hele taget bevæger sig, åbner kitlen sig, og man ser en del af kroppen, som ikke bør blottes.”

Det var langt fra, at indehaveren imødekom hendes ønske om at være påklædt under kitlen på samme måde som de mandlige kolleger. Tværtimod blev hun straffet med ændret arbejdstid og -opgaver. Heldigvis var hun ikke så let at skræmme: hun besluttede at bringe sagen for retten, og det endte med, at hun fik medhold, og indehaveren må nu finde sig i at ændre butikkens “dress code” og genindsætte hende i den oprindelige funktion og arbejdstid.

Rettens afgørelse til fordel for sagsøgeren hviler på, at der er rigeligt bevis på diskrimination, idet forholdene på arbejdsmarkedet skal være ens for mænd og kvinder. Men ydermere drejer det sig om, at de kvindelige medarbejdere udnyttes som seksual-objekter med henblik på at styrke salget. En skrupelløs arbejdsgiver tvinger sine ekspeditricer til at arbejde i negligé for at tiltrække specielt mandlige kunder. Det er snart mange år siden, at ekspeditricerne i stormagasinet “El corte inglés” protesterede mod, at uniformsnederdelene blev stadig kortere og strammere, men indehaveren af denne kæde af brillebutikker er gået længere ved at reducere arbejdsdragten til et minimum.

I et land som Spanien med en arbejdsløshedsprocent på 18,5 er det sin sag at nægte at underkaste sig absurde, uretfærdige eller diskriminerende arbejdsbetingelser. At skaffe sig et nyt arbejde er så svært, for ikke at sige umuligt, at mange vælger at “sluge kamelen” for ikke at miste jobbet. Desuden er fagforeningerne ikke slagkraftige, specielt inden for små og mellemstore virksomheder, og mange ansatte føler sig totalt forsvarsløse over for bossen. Valget ender med at stå mellem pornoptik eller arbejdsløshed.

Kilder:

Sólo ropa interior debajo de la bata
Prohíben a una tienda que oblige a sus empleadas a llevar sólo ropa interior bajo la bata
Un juez da la razón a una empleada obligada a llevar sólo ropa interior debajo la bata

Svin bare chefen til

Hvor tit har man ikke måttet sluge en skrubtudse på vej ud fra chefens kontor? Har du også haft lyst til at sige din oprigtige mening om bossens sidste nye “lyse idé”, – men været nødt til at smile “begejstret”, for han er jo chefen? De tider er forbi på det spanske arbejdsmarked. I Katalonien er der blevet afsagt en dom, hvorefter “Fornærmelse mod chefen ikke er afskedigelsesgrund”.

Fuente: Mujumarka.biz

Fuente: Mujumarka.biz

En katalaner blev afskediget, fordi han sagde om sin chef at “den mand er jo skør”, og under en diskussion om udbetaling af nogle diæter kaldte han chefen for “son of a bitch”. Det førte til en afskedigelse, som medarbejderen bragte for retten, idet han hævdede, at fyringen var uberettiget.  Sagen er nået til Kataloniens højesteret, som lagde til grund for sin afgørelse, at det drejer sig om dagligdags vendinger, der ofte fremsættes i en diskussion, og derfor ikke har en vægt, som berettiger til afskedigelse. Nu må chefen enten genansætte den medarbejder, der fornærmede ham, eller betale ham en bod på 6.483 € (næsten 50.000 kr). Er det ikke skønt at vide, at man kan sige sin ærlige mening til chefen, uden at han kan fyre én af den grund – og hvis han gør det, bliver det ikke gratis?

Fuente:

Insultar al jefe no es motivo de despido

Hvor vidt vil du strække dig for at beholde dit job?

I de seneste år er arbejdsløsheden i Spanien steget til astronomiske højder; den er nu oppe på over 4 millioner, dvs, 18,5% af den aktive befolkning. Blandt de beskæftigede vokser frygten for at miste arbejdet og problemerne med at finde et nyt. Frygten får folk til at acceptere arbejdsbetingelser, som næppe ville blive tolereret under mere gunstige omstændigheder.

Fuente: Blog de empleo universia

Fuente: Blog de empleo universia

I Danmark giver den økonomiske krise nogle mennesker grund til bekymring, fordi de ser, at det ikke længere er så let at finde et nyt arbejde. Måske er de tider forbi, hvor man kunne forlade et arbejde, fordi man ikke følte sig realiseret, eller simpelthen fordi man ikke brød sig om chefen eller arbejdsopgaverne. Men vil arbejdsbetingelserne nogen sinde blive så kraftigt forringet, som det er sket i Spanien?

Hånden på hjertet, ville du acceptere disse betingelser, som er almindelige på det spanske arbejdsmarked?

“Slug kamelen – eller UD”

Ubetalt overarbejde: 49% af spanske ansatte arbejder over hver dag uden at det bliver kompenseret med aflønning eller fridage. Det er kun 18% af arbejdsstyrken, der ikke forlænger sin arbejdsdag.

Dobbelt arbejdsdag i ferietiden: Om sommeren hvor det bliver meget varmt, plejer man i Spanien at holde en forkortet arbejdsdag, dvs. at arbejde fra 8 til 15 i stedet for som ellers fra 9 til 14 og fra 16 til 19. Men specielt i denne sommer kører man ikke blot med den normale arbejdstid, mange ansatte bliver oven i købet nødt til at køre i dobbelt skift for at dække kollegernes feriefravær.

Forflyttelse uden kompensation: Virksomhederne forlanger, at de ansatte skal flytte til en anden by eller et andet land, hvad der har store konsekvenser for familielivet. Men hvis man vil beholde sit arbejde, er man nødt til at parere ordre, og for øvrigt skal man ikke forvente lønkompensation på grund af forflyttelsen.

Lønnedgang: 83% af de spanske arbejdstagere ville acceptere at gå ned i løn eller gå på nedsat arbejdstid for at beholde jobbet.

Hvis man spørger en af disse ansatte: “Hvorfor finder du dig dog i alt dette?” – så ville han eller hun svare noget i denne stil: “Jeg er da bare heldig; jeg har arbejde, se en gang hvor mange af mine venner, der står uden arbejde…”

Kilde: 20 minutos som refererer en undersøgelse fra rekruttringesfirmaet Randstad.