Pinligt forsidestof

Danmark modtager en henvendelse fra fremtrædende spaniere inden for kulturlivet, forskning og miljøbeskyttelse.
Årsagen: isolationsfængslingen af fire Greenpeace-aktivister for aktionen ved Klimatopmødemiddagen på Christiansborg. Heriblandt lederen af Greenpeace, Spanien, Juan José López de Uralde.

Risiko for Danmarks internationale omdømme
Uraldes hustru, Koro Castellano, Internet Managing Director for mediegruppen UNIDAD EDITORIAL er en magtfuld opinionsdanner. Hendes indsats som redaktør af avisen El Mundo’s online-udgave skaffede den en position som førende gratis spansk internetavis. Fra 2006 til 2008 var hun præsident for OPA: Online Publishers Association Europe, der bl.a. omfatter International Herald Tribune, Le Monde, La Repubblica, Corriere della sera.

Når hun nu står i centrum for overrækkelsen af et brev til Brian Mikkelsen med 50.000 underskrifter til støtte for de fire isolerede Greenpeace-aktivister, har han en sag, der ikke bør syltes.

Det spanske udenrigsministerium opfordrer justisminister Caamaño til at henvende sig til sin danske kollega med anmodning om, at de fire aktivister omgående sættes på fri fod.

Et Greenpeacemedlem blogger fra København om at føle sig hensat til Alices “Eventyrland” og citerer Lewis Carroll’s absurde klassiker: “No, no!” said the Queen. “Sentence first – verdict afterwards”.
Og på elmundo.es er et portræt af Uralde valgt som ugens foto med overskriften: Justicia a la “danèse”

Sikke et lys det kaster over vor nation.

Kilder:

http://www.greenpeace.org/espana/

http://greenpeaceblong.wordpress.com/2009/12/29/en-copenhague-juantxo-en-el-pais-de-las-maravillas/

http://www.elmundo.es/elmundo/2009/12/29/lafotodelasemana/1262107778.html

http://www.20minutos.es/noticia/597170/0/greenpeace/firmas/liberacion/

http://www.elmundo.es/elmundo/2006/06/13/comunicacion/1150185688.html

http://www.opa-europe.org/

Teknologi eller omtanke?

Indeklima koster dyrt

Der er klima-topmøde i “Hopenhagen”, og en forsker fra DTU fortæller om betydningen af at mindske energiforbrug i bygningsmassen. Isolering må der til, og det har der siden 70’erne været forståelse for i Danmark. Men i “foregangslandet” USA har man i tider med rigelig og billig olie og god økonomi bygget stadig større huse uden at bekymre sig over udgifterne til opvarmning om vinteren og air condition om sommeren. Det må der ændres på, hvis stormagten USA skal nedsætte CO2-udslippet.

Hvordan står det til i Spanien?

I Extremadura, som er den egn af Spanien, jeg kender bedst, opføres “intelligente” nye boliger og offentlige bygninger, hvor elektronik-styring tænder for lyset, når man går ind på toilettet, og slukker, når man går ud, blænder vinduerne, når solen står på, åbner for gennemtræk, når der er ved at blive for varmt, osv.
hus

Disse teknologiske foranstaltninger er åbenbart nødvendige, når man ikke længere kan regne med, at det enkelte menneske bærer sig intelligent ad, sådan som det er almindeligt i de traditionelle landhuse. “Min” lille landsbys boliger med metertykke stenvægge har flere etager: man opholder sig foroven om vinteren og søger ned i køligheden om sommeren. Husets vinduer er trukket ind i forhold til facaden, og man åbner og lukker skodder og persienner i takt med solens gang over himmelen. Rummene ventilerer man ved at åbne døre og vinduer. Nu i den kolde tid tænder man op på ildstedet eller brændeovnen, og her tilberedes “slow food” af bælgfrugter, kød og årstidens høst fra køkkenhaven.
Livet i dette gammeldags miljø præges af en omtanke, der forekommer nok så intelligent som det teknologiske fix, der skal sikre kontorhuse og store private boliger mod brugernes og beboernes skødesløshed og overforbrug.
Er der måske mere brug for besindelse end for opfindelser for at redde klimaet her på jorden?

Kilder:

http://www.marcaextremadura.es/
http://entrelourbanoylocotidiano.blogspot.com/2009/08/domotica-arquitectura-inteligente.html

Tags: , .

Penge lugter ikke

I Katalonien er der en trehundrede år gammel tradition for, at en rigtig julekrybbe med den hellige familie, okse, æsel, hyrder og engle osv. også skal omfatte en person, der forretter sin nødtørft. Som regel stilles “skiderikken” diskret i et hjørne af krybben. Man mener, at hans opgave er at gøde jorden, og dermed bringe velstand og held i det nye år. Det må bemærkes, at den katolske kirke fuldtud accepterer, at der således trædes af på naturens vegne i det religiøse tableau.

Traditionelt er det en bonde iført den typiske katalanske klædedragt og hue. Men i de senere år laver man små figurer som forestiller kendte personer, f.eks. politikere eller sportsfolk, og det kan ligefrem betragtes som en ære at blive anbragt rundt omkring i julekrybberne med bukserne nede om haserne. Der er derfor altid spænding om, hvem der bliver årets største “caganer” (“skiderik”)

Her er en lille video med præsentation af bestselleren 2009, nemlig hovedmanden for en stor bedrageri-skandale i Barcelona, Fèlix Millet, lederen af den fond, der driver “Palau de la Música Catalana”. Han er anklaget for at have tilegnet sig mellem 25 og 31 millioner euros af fondens midler. Andre af dette års populære “caganers” er fodboldstjernerne Cristiano Ronaldo og Iniesta, og Madrids borgmester Gallardón, som i København forgæves anbefalede sin by som vært for de olympiske lege.

Se fotos af det store udvalg af “skiderikker” på hjemmesiden www.caganer.com

Ren korruption?

I månedsvis har de spanske medier været optaget af korruptionsskandaler. Den mest omfattende er den såkaldte Gürtel-sag (hovedpersonen hedder Correa, hvilket betyder livrem – på tysk Gürtel). Det drejer sig om, at Correas event-firma har fået store kontrakter i kraft af personlige modydelser til højtplacerede politikere i oppositionspartiet PP, Partido Popular. Som et kuriosum kan nævnes, at præsidenten for den selvstyrende region Valencia tilsyneladende er faldet for fristelsen til at lade sig ekvipere hos en eksklusiv herreskrædder i Madrid!corrupcion

Denne sag får det ene politiske hoved efter det andet til at rulle – og i kølvandet oprulles et hav af lignende sager i kommuner over hele landet, hvor “venskabelige modydelser” har givet pote i form af byggekontrakter o.lign. I en lille landkommune med socialistisk flertal viser det sig, at man gennem længere tid har givet nødstedte borgere pro forma-ansættelser og dermed socialsikring og adgang til offentlig pension. Denne lille landkommune har en milliongæld (i euro) til staten for ikke-betalte socialsikringsbidrag. Og den nu forhenværende borgmester foreslår, at man undersøger, hvordan det står til i andre kommuner, han mener nemlig at vide, at det er ganske almindelig praksis. (Som i hans tilfælde var med til at sikre genvalg i flere år.)

En konsekvens af den megen opmærksomhed om disse sager er, at de politiske partier overvejer at sætte beløbsgrænser for “gaver” som forholdsregel mod korruption. Ikke mindst i en krisetid med toparbejdsløshed, også blandt nationens højtuddannede unge, må og skal politikerne holde deres sti ren – og som sagt bliver der muget ud for åbent tæppe, særligt hos PP.

Ak ja, de der korrupte sydlændinge, der ikke rigtig kan få demokratiet til at virke, tænkte man det ikke nok…!

Hvad er det egentlig for noget med kammerateri og vennetjenester, – hvor og hvornår kammer det over og bliver til korruption og grundlag for usaglige beslutninger, som holder andre og bedre aktører ude?

Det spurgte jeg mig selv om forleden dag. Jeg havde overværet en paneldebat på Christiansborg, hvor fem danske politikere forholdt sig til spørgsmålet: “Hvad kan politikerne gøre for højtuddannede nydanskere?”

Fuente: ciudadanos-cs.org

Fuente: ciudadanos-cs.org

Parti-surferen Naser Khader berettede om sin egen karriere og gav det råd at gå til sport og være med i foreningslivet. Dermed kunne man få nogle forbindelser, og når man så ansøgte om en stilling, var det en god idé at aflevere den personligt, – det kunne jo tænkes, at man mødte nogen, man kendte, og det kan åbne døre. Og han anførte, at størstedelen af job går til nogen, der kender nogen, der allerede arbejder på stedet.

Desværre var tiden udløbet, så der kom aldrig svar på et indlæg fra salen: en nydansker udtrykte sin skuffelse over at være kommet til et højt besunget nordisk demokrati, hvis det i virkeligheden forholder sig sådan, at personlige kontakter giver bedre chance for at komme til jobsamtale, end de faglige, objektive kompetencer og kvalifikationer.

Har Khader virkelig ret – er “netværksaktivitet” nødvendig for, at højtuddannede nydanskere kan bidrage til regeringens målsætning om at iklæde Danmark diverse “førertrøjer”? Risikerer vi ikke, at nogle rent professionelt set særdeles egnede stadig sidder ved kassen i Netto, i stedet for at flytte forskningens frontlinie? Og gys, hvis det skyldes, at de ikke har “charme” i dansk forstand.

Grundig spansk artikel om Gürtel-sagen: http://es.wikipedia.org/wiki/Caso_G%C3%BCrtel

Om korruption en landkommune: http://www.hoy.es/20091023/local/juzgado-investiga-alcalde-plasenzuela-200910231935.html

Ordsprog imod kulden

Når jeg i disse dage snakker med min familie og vennerne i Spanien, så falder talen hele tiden på vejret. Nu er kulden kommet. Indtil nu var der stadig lidt sommer eller lunt efterår i luften, men efter “El Pilar” (d. 12 oktober), er vinteren begyndt, i det mindste i Kastiljen, hvor alle mine kære bor. Det er sjovt at høre, hvordan de bruger ordsprog og folkelige talemåder for at skildre vejrliget, især for at hente trøst over for vinterens uundgåelige komme, om det nu bliver før eller siden.

Kilde: Ciencia y Sociedad.info

Kilde: Ciencia y Sociedad.info

Min veninde Ana er bekymret: “La nieve de octubre, siete lunas cubre” (Oktobers sne dækker syv måner). Hun bor i León, hvor det allerede er så koldt, at det kunne begynde at sne hvert øjeblik, og ordsproget forsikrer, at i så fald vil det ikke holde op før til marts.

Jeg hører fra min mor i Avila, at det først nu er begyndt at blive koldt – men nu har hun altså givet sig til at lukke op for varmen. Hun sagde: “Ya se sabe, por los Santos (1 de noviembre), nieve en los altos y, por San Andrés, nieve en los pies”. (Man ved jo nok, at til Allehelgenes Dag, d. 1. november, sner det i højderne, og til Sankt Andreas‘s dag sner det om fødderne.) Der begynder helt sikkert snart at falde sne i Gredos-bjergene, og dens iskolde ånde kan så føles i Avila. Jeg spurgte min mor, hvornår det var Hellig Anders dag, så jeg kunne vide, om jeg skulle tage vinterstøvler med, næste gang jeg tager hjem. Det vidste hun ikke, men takket være det kære Internet ved jeg nu, at det er den 30. november. Så da må støvlerne stå klar.

Den eneste, der ikke bekymrer sig om kuldens komme, er min ven fra Extremadura, José María. I hans region er klimaet lunere end i min, og han regner ikke med, at det bliver rigtig koldt før jul. Men så gælder det også at: “Entre San Sebastián (20 de enero) y Los Mártires (26 de enero) no salgas de casa aunque de pan no te jartes”. (Mellem Sankt Sebastians dag d. 20 januar og Martyrernes dag d. 26. januar skal du ikke gå hjemmefra, selv om du ikke har brød nok). Ikke blot bliver det koldt, men man må også begynde at lide under den frygtede, januar måned efter julens udgifter.

Eftersom ingen kan standse vinterens komme, kulden og sneen, så må vi hellere prøve at finde det positive: “Año de nieves, año de bienes” (et år med sne bliver et godt år). Det må man skrive sig bag øret på en kold og hvid vintermorgen, når frosten napper i næsen på vej til arbejdet.

Tags: , .

Dem der trækker i trådene

Jeg er stadig målløs og min mave krymper sig af harme, efter at jeg endnu en gang har konstateret, hvor let det er at manipulere med os menige borgere. Vi har opnået en fantastisk adgang til information, og så er det oprørende at se, hvordan den i dag bruges imod os, for at bestemte økonomiske eller politiske grupper kan nå deres mål. Mål, som for resten er særdeles enkle, nemlig at tjene flere penge og/eller opnå større magt.

CNC – “Comisión Nacional de la Competencia”, som skal kontrollere konkurrencen på det spanske marked, har afsløret, at den stigning i fødevarepriserne, der fandt sted i Spanien i det sidste tredjedel år af 2007 ikke udelukkende skyldtes en stigning i råvarepriser. Bag de omtalte prisstigninger lå en aftale mellem fødevareindustriens organisationer om at gennemføre en pressekampagne, der kunne retfærdiggøre en generel stigning i priserne, og dermed højere profit til dem.

I tre måneder gik producentorganitionerne sammen om at udsende pressemeddelelser, hvor man omtalte prisstigninger for diverse råvarer, og følgelig forudså, at det ville betyde højere priser for visse produkter. På den måde formidlede man den opfattelse, at priserne uundgåeligt måtte stige, og forbrugerne blev forberedt på at acceptere det. Man lod Sorteper gå videre: det var ikke fødevareindustrien, der var skyld i prisstigningerne, nej, de var simpelthen nødt til at hæve priserne, fordi råvarerne blev dyrere.

Sammensværgelsen havde mange aktører: ikke blot den største gruppering inden for Spaniens nærings- og drikkevareindustri, FIAB, men også bagerlavet, producenterne af kyllinger og æg, pasta, chokolade og kakao-produkter, kage- og isfabrikanter m.fl.

Konkurrencerådet CNC har idømt disse organisationer bøder af forskellig størrelse, fordi det anses, at de “opmuntrede prisstigningen”. Dommen præciserer, at “indholdet, sprogbrugen og udbredelsen af pressemeddelelserne bidrog til at formidle den opfattelse, at de forøgede omkostninger uundgåeligt måtte føre til forhøjede priser på slutprodukterne, hvilket gav signal til at firmaerne kunne handle i samme retning og forbrugerne blev indstillet på at acceptere prisstigningerne”.

Jeg spørger mig selv, hvordan vi kan beskytte os mod kampagner som den omtalte. Vi opfatter producent-organisationerne som professionelle eksperter inden for deres felt, og det giver dem en høj grad af troværdighed i forbrugernes øjne, såvel som hos de medier, der bruger organisationerne som kilder til deres artikler. Derfor stiller man ikke spørgsmål ved den information, der bliver præsenteret, specielt ikke, når det drejer sig om lidt kryptiske økonomiske “facts”, som er svært tilgængelige for alle os, der ikke er eksperter på området. Om disse “facts” bliver behandlet eller udvalgt med et særligt formål, det er svært at se på kort sigt, eller måske er vi stadigvæk mere godtroende, end vi selv vil være ved.

I sidste instans må vi sætte vores lid til, at medierne ikke nøjes med at informere, men også forholder sig kritisk til deres kilder, så de kan gennemskue strategier som den, fødevareindustrien havde anlagt, så vi ikke også næste gang bliver manipuleret og fromt må finde os i mere eller mindre ubegrundede prisstigninger.

Kilder:
Multa al sector de la alimentación por alentar las subidas de precios

Respekt og faglig kompetence

Undervisningsminister Ángel Gabilondo sagde for nylig med henvisning til sine 30 års undervisningserfaring, at den ægte respekt kommer, når eleverne fornemmer lærerens faglige kompetence og engagement.

Fuente: Hoy de Extremadura

Fuente: Hoy de Extremadura

Gymnasielæreren Ricardo Basco fra Trujillo er netop sådan en underviser, der opnår store resultater i kraft af sin faglighed og et smittende engagement. I år er det europæiske kreativitets- og innovationsår, og forleden modtog Basco sammen med en tidligere elev, Ana María Moreno, Europafondens pris for videnskab og teknologi- Prisen gives for de forskningsresultater, de har opnået på gymnasiets laboratorium, der iflg. sagens natur har yderst begrænset økonomi. Det er lykkedes dem at påvise, at visse stoffer, der forekommer i spildevandet fra kork-forarbejdning (en vigtig industri her i Extremadura), kan hæmme væksten i kræftceller. Basco og hans elever begyndte med at studere effekten på planteceller og mikroorganismer, og er nu fortsat med hvirvelløse dyr og kyllingefostre. Forsøgenes stigende omfang vidner om vedvarende entusiasme og videnskabelig grundighed hos lærer og elever, uanset at midlerne er små. Nu studerer Ana María veterinærvidenskab, og lektor Basco har ikke svært ved at inddrage nye elever i forsøgsrækkerne.

De studerendes aktive deltagelse i uddannelsen er en grundsætning for Bologna-planen, som nu implementeres her i Spanien, og Basco’s undervisning er et lovende perspektiv for spansk grundforskning. Ikke uventet beskæres bevillingerne til videnskabelig forskning i det nye statsbudget, der i lighed med andre europæiske lande er voldsomt ramt af den økonomiske krise. Man må bare håbe, at ”Basco-effekten” alligevel kan holde sig.

Kilde:
Dagbladet Hoy, 09.10-09; Un estudio previo contra el cáncer recibe el premio del Año de la Creatividad

Arbejdstøj for kvinder: kittel + undertøj

Forestil dig, at du skal have nye briller, og idet du træder ind hos optikeren, modtages du af en flok søde, smilende, opmærksomme og letpåklædte kvinder. Under ekspeditricernes kitler, der lige når til knæene, skimtes lækkert undertøj. Så snart de bevæger sig eller bøjer sig ned, blottes dele af deres sanselige kroppe. Det er hverken en drøm eller en pornofilm, og du er heller ikke gået forkert i byen, du befinder dig hos optiker Delgado Espinosa i Madrid.

Indehaveren forlangte, at de kvindelige ansatte, og kun de, skulle bære kitlerne direkte over undertøjet, de måtte ikke have andet tøj under kitlen. En af ekspeditricerne nægtede, bl.a. under henvisning til, at det var for koldt, og i øvrigt “når man sætter sig, bøjer sig frem eller i det hele taget bevæger sig, åbner kitlen sig, og man ser en del af kroppen, som ikke bør blottes.”

Det var langt fra, at indehaveren imødekom hendes ønske om at være påklædt under kitlen på samme måde som de mandlige kolleger. Tværtimod blev hun straffet med ændret arbejdstid og -opgaver. Heldigvis var hun ikke så let at skræmme: hun besluttede at bringe sagen for retten, og det endte med, at hun fik medhold, og indehaveren må nu finde sig i at ændre butikkens “dress code” og genindsætte hende i den oprindelige funktion og arbejdstid.

Rettens afgørelse til fordel for sagsøgeren hviler på, at der er rigeligt bevis på diskrimination, idet forholdene på arbejdsmarkedet skal være ens for mænd og kvinder. Men ydermere drejer det sig om, at de kvindelige medarbejdere udnyttes som seksual-objekter med henblik på at styrke salget. En skrupelløs arbejdsgiver tvinger sine ekspeditricer til at arbejde i negligé for at tiltrække specielt mandlige kunder. Det er snart mange år siden, at ekspeditricerne i stormagasinet “El corte inglés” protesterede mod, at uniformsnederdelene blev stadig kortere og strammere, men indehaveren af denne kæde af brillebutikker er gået længere ved at reducere arbejdsdragten til et minimum.

I et land som Spanien med en arbejdsløshedsprocent på 18,5 er det sin sag at nægte at underkaste sig absurde, uretfærdige eller diskriminerende arbejdsbetingelser. At skaffe sig et nyt arbejde er så svært, for ikke at sige umuligt, at mange vælger at “sluge kamelen” for ikke at miste jobbet. Desuden er fagforeningerne ikke slagkraftige, specielt inden for små og mellemstore virksomheder, og mange ansatte føler sig totalt forsvarsløse over for bossen. Valget ender med at stå mellem pornoptik eller arbejdsløshed.

Kilder:

Sólo ropa interior debajo de la bata
Prohíben a una tienda que oblige a sus empleadas a llevar sólo ropa interior bajo la bata
Un juez da la razón a una empleada obligada a llevar sólo ropa interior debajo la bata

Uduelige pak, i ødelægger Spanien

I spansk politik er det efterhånden kommet på mode at bruge hverdagsudtryk, undertiden ret grove, i politiske debatindlæg. Man prøver at være folkelig ved at tale samme sprog som “den brede vælgermasse”. Man låner formuleringer fra populære komikere, vendinger og talemåder, desværre ofte hverken dækkende eller korrekt formuleret, fængende punchlines, til og med rene fornærmelser er ved at blive hverdagskost.

Fuente: Publico.es

Fuente: Publico.es

Forleden dag fik -politikeren fra PP (Partido Popular) Cristóbal Montoro, som var finansminister i den forrige regering, stående bifald fra et helt stadion ved råbende at karakterisere det nuværende regeringsparti med ordene: “Uduelige pak, i ødelægger Spanien”.

Ifølge avisen El Mundo blev det højdepunktet på hans indlæg til partifællerne. Jeg håber så sandelig, det er ironisk ment, når artiklen tilføjer: “En stjerne er født, en lille taler af format”.

Denne måde at “argumentere” på minder fuldstændig om de kulørte magasinprogrammer, der florerer på spansk TV. Her diskuterer ”berømte” deres affærer, konflikter og utroskab med såkaldte journalister som “ordstyrere”. Disse “debatter” skal først og fremmest fastholde seerne, og de foregår under skrig og skrål, deltagerne sviner hinanden til, anklager hinanden for at lyve og manipulere. De laver scener, forlader oprørte studiet, og vender alligevel tilbage næste gang eller i et tilsvarende program på den konkurrerende kanal. Disse programmer stiller ikke de store intellektuelle krav, – og de har høje seertal.

Det er måske årsagen til, at politiske debatter og de politiske lederes optræden mere og mere ligner talkshows. Man oplever, at slagord kopieret direkte fra damefrisøren nede på hjørnet “fremmer forståelsen” af ens politiske meninger.

Vi ser således et skilt, under Montoros mikrofon, med teksten: “Mindre skatter og flere arbejdspladser” med reference til to emner, der står højt på den politiske dagsorden i øjeblikket. Regeringen bebuder skattestigninger, og arbejdsløsheden er steget til over 18%. Montoro anklager regeringen for at “dræne alle borgeres pengekasser”, han siger, at de burde gemme hovedet under bordet og at krisen fælder vores ungdom. Han erklærer, at hvis hans parti var ved magten, så ville regeringen sænke skatterne, og der ville ikke være nogen krise, de ville få Spanien op fra sumpen ligesom de gjorde i 1996. Ikke et ord om, hvordan det skulle ske, ikke antydning af analyse eller detaljerede planer.

Den tidligere finansminister leverede ikke andet end tomme ord, fraser og klicheer, udtryk i de mest banale hverdagsvendinger. Han redegjorde ikke for fremtidige regeringsplaner, han forklarede ikke, hvilke af den nuværende regerings tiltag der er ved at ruinere Spanien, vi fik heller ikke at vide, hvorfor skatterne skal sænkes i stedet for at hæves, eller hvilken handlingsplan der skal få Spanien op af sumpen. Råbet “Uduelige pak, i ødelægger Spanien” var nok til at slå hans synspunkt fast og sætte mod i forsamlingen.

Cristóbal Montoro er ikke et enestående tilfælde. Der er mange, som følger den nye mode i håb om at gøre sig populære hos befolkningen og partifællerne, i stil med de talkshows, hvor vinderen er den, der råber højest og sviner modstanderen til med de groveste udtryk. Hvis man taler på sin egen TV-kanal, er man også sikker på bifald.

Fuente: http:disenodepaginasweb.net

Fuente: http:disenodepaginasweb.net

Det værste er, at denne stil ser ud til at give bonus. PP-tilhængerne hyldede Montoro, og hver eneste nyhed fra regeringen giver anledning til hundredvis af kommentarer af typen: “Store idioter”, “Zapatero må gå af”, “Tyveknægte, I aner ikke, hvad I gør”… Hvis det ikke længere er nødvendigt at informere vælgerne, men de blot har det med politik som med fodbold, dvs. de holder ubetinget med deres eget hold og skælder ud på dommeren, jamen så er det da klart, hvad vej man vil gå. Ud med information, på banen med kraftudtrykkene.

Men måske alligevel ikke: mange vælgere har jo ikke glemt, at målet for den politiske debat ikke er at skaffe stemmer for enhver pris, men at finde frem til den bedste måde at regere landet på, så man sikrer bedst mulige livsbetingelser for borgerne. Og det kræver ikke fængende punchlines, men konkrete politiske handlingsplaner over for de problemer, Spanien må slås med. Man må også håbe, at de politikere, der nu står i spidsen for nationen, de som tidligere gjorde det, og de som håber at komme til det, vil være i stand til at debattere ordentligt, med rationelle argumenter, og ikke mindst med respekt for modparten. Det drejer sig ikke om at skildre de politiske modstanderes reelle eller påståede fejl, nej, man må opstille alternativer i form af sociale, økonomiske og politiske strategier.

Det, der er ved at ske med det politiske sprogbrug i Spanien truer med at ødelægge den demokratiske dialog i selve dens grundvold, eftersom der knap præsenteres strategier eller initiativer, som det er værd at drøfte. Dermed er det umuligt at nå til enighed og kompromis, man griber til den gamle kunst at “regere omvendt” – dvs. gøre lige det modsatte af det, de andre har gjort.

Til slut en advarsel til dem, der måske læser dette med et overbærende smil, stolte over at bo i Danmark, hvor “den slags ikke sker”. I Spanien er det ikke sket fra den ene dag til den næste. Det begyndte med, at en politiker spontant brugte et folkeligt udtryk, der tog kegler, med at en partipolitiker deltog i en TV-debat fast besluttet på at forhindre alle andre i at få ordet, og med at nogle fik den lyse idé at indlemme “manden på gadens” fordomme og lave instinkter i deres partiprogrammer. Er Danmark immun over for en sådan udvikling?

Kilde: Montoro al gobierno: pedazo de inútiles, estáis arruinando España.

Om den politiske debat i Danmark:
Farvede ord ødelægger den politiske debat
Spindoktor: Politikere er jo ikke som Martin fra X Factor!

Tags: , .

Statsløn for at passe familiens gamle i hjemmet

I Spanien har man tradition for at tage sig af sine forældre, når de bliver gamle. I et spansk hjem bor bedstemor eller bedstefar ofte sammen med sine børn og børnebørn og tager del i familiens dagligliv. De gamle flytter hjem til deres børn, når de føler, at helbredet svigter, eller ensomheden bliver for streng. Så lyder det: “hør nu, far, du må komme og bo hos os, der får du det bedre.” Det drejer sig ikke bare om, at man tager et ansvar på sig, man føler også at det er på tide at gengælde forældrenes omsorg i alle årene. Nu, hvor de bliver gamle og ikke kan klare sig selv, bliver rollerne byttet om, og børnene må tage sig af forældrene.

Fuente: Coastal.com

Fuente: Coastal.com

Der opstår imidlertid problemer, når bedstemors eller -fars helbred bliver konstant plejekrævende. Så er det, man må overveje, om han eller hun ville blive passet bedre på et plejehjem. Men der er mangel på offentlige plejehjem, og de private koster mere, end hvad en gennemsnitsfamilie har råd til. Derfor bliver mange plejekrævende gamle hos familien, og opgaverne som sygeplejerske/ledsager/personlig plejer varetages af familiens kvinder, som efterhånden er fuldtidsbeskæftiget med omsorgen for den gamle.

Dette grundlæggende træk i det spanske samfundsmønster blev taget i betragtning i den lov, der trådte i kraft i januar 2007: LAAD, Ley de Promoción de la Autonomía Personal y Atención a las Personas en situación de Dependencia (Lov om fremme af personlig selvstændighed og omsorg for plejekrævende personer). I denne lov figurerer de såkaldte “ikke-professionelle plejere/omsorgspersoner”. Men ville anerkende indsatsen fra disse mennesker, der tilbragte al deres tid med at tage sig af plejekrævende gamle eller handicappede, og således give dem adgang til en økonomisk kompensation i form af en slags beskeden løn med social- og sygesikringsbidrag. Tanken var, at denne ydelse skulle gælde i undtagelsestilfælde, hvor offentlig omsorg ikke var tilgængelig, f.eks. på landet, og desuden er den tidsbegrænset.

Nu, to år efter lovens ikrafttræden, viser det sig dog, at denne foranstaltning hverken er en undtagelse eller tidsbegrænset. Statistikken viser, at 51% af den støtte, der gives til plejekrævende personer, udbetales som løn til kvinder, der passer gamle i hjemmet.

Fuente: 60segundosrd.com

Fuente: 60segundosrd.com

For den offentlige administration er denne “plejeløn” billigere end driften af en plejehjemsplads, og derfor udnyttes loven langt ud over sin bestemmelse i mange af Spaniens selvstyrende regioner. Faktisk har regionen Castilla y León beregnet, at hvis man dér gav samme antal ”plejelønninger” som landsgennemsnittet, ville man kunne spare 6.1 millioner euro om måneden.

Samtidig styrkes opfattelsen af kvinden som den, der skal passe og pleje hele familien. Montserrat Muñoz fra IU (venstrefløjspartiet Izquierda Unida) udtaler, at “de fleste af plejepersonerne er kvinder, hvilket fastholder dem i den rolle, de altid har haft”. Marisol Pérez, fra PSOE, udtaler, at “der endnu ikke er tilstrækkeligt med institutionspladser, men der eksisterer stadig en familiekultur: denne opgave udføres af mange kvinder, og nogle af dem ønsker at blive ved. Der skal et generationsskifte til for at ændre denne skik”.

Som næsten alle offentlige initiativer har støtten til familiens egne omsorgspersoner med tiden vist sig at have to facetter. Den positive side er, at der er blevet givet støtte til de mennesker, der har forladt arbejdsmarkedet og ofret deres fritid for at tage sig af deres kære, de gamle og de handicappede. Det beskedne plejevederlag er særdeles kærkomment for nogle familier, hvis økonomi er meget trængt. Bagsiden af medaljen viser, hvordan den smukke tradition med at tage sig af forældrene, når de bliver gamle, i flergenerationsfamilier, hvor de nye medlemmer beriges af de ældres erfaring og kundskaber, udnyttes af det offentlige til at spare penge og systemet placerer på ny kvinderne i traditionelle roller, som de åbenbart aldrig vil komme fri af.

Kilder og supplerende oplysninger om loven:

Ministerio de Sanidad y Política Social – IMSERSO, información sobre la LAAD
Ley de dependencia: http://www.laleydeladependencia.com/
Folleto ley de dependencia de CC.OO
La ley de dependencia perpetúa el cuidado de ancianos en casa
Entra en vigor la ley de dependencia que afectará a más de un millón de personas: Artikel om lovens ikrafttræden, og hvorledes den vil omfatte over 1 million personer.

Et humoristisk indslag: Statslønningsværdige Spaniere.